Danskerne i Island – mødet mellem dansk og islandsk sprog og kultur 1900-1970

Formålet med dette projekt er at sætte fokus på en overset gruppe i både dansk og islandsk historie; nemlig gruppen af danskere, som boede på Island i perioden 1900-1970, og som var en del af det islandske samfund i en tid, hvor de formelle bånd mellem de to nationer blev brudt. Projektet samler danske og islandske sprogforskere og historikere omkring problemstillinger vedr. danskernes sprogvarianter, identitet og kulturelle særtræk, deres samfundsøkonomiske stilling i det islandske samfund, samt deres tilknytning til Danmark.

Problemstillingerne søges afdækket gennem kildestudier i både Island og Danmark, hvor der findes skriftlige kilder i form af brevsamlinger, memoirer, foreningsarkiver, ambassadearkiver og lignende. En særlig hovedkilde vil være interviews med de endnu levende medlemmer af den danske minoritet, som kan huske tiden før Islands selvstændighed i 1944.1 Herigennem bliver det muligt at indhente oplysninger om deres danske baggrund, deres erfaringer som immigranter i Island og oplevelser af mødet mellem dansk og islandsk sprog og kultur. Da interviewene er en vigtig kilde, haster det med at gennemføre projektet, fordi denne generation falder bort i disse år. Når de er væk, vil den nære historie om de personlige kontakter mellem Danmark og Island, danskernes indflydelse på det islandske samfund og eksistensen af en særlig variant af dansk sprog og kultur i Nordatlanten være borte for altid. Der lægges derfor vægt på at tale med de ældste i gruppen først samt at sikre en vis geografisk og social spredning. Projektet vil således, foruden en række bøger og artikler, resultere i indsamlingen af film- og lydarkiver, som vil kunne dokumentere danskernes sprog og livshistorier til anvendelse for både dette projekt og fremtidig forskning i begge lande.

I disse år er der en stigende interesse for betydningen af fænomener som transnationale relationer, post-kolonialisme, globalisering, migration og mindretal. Undersøgelser af danske minoritetsgrupper har først og fremmest rette sig mod at undersøge forholdene for det danske mindretal i Slesvig eller danske udvandrere i U.S.A., Canada, Argentina og Congo.2 Derimod har hverken danske eller islandske historikere eller sprogforskere udvist interesse for den danske minoritet på Island. Det skyldes at fokus først og fremmest har været på de overordnede politiske og økonomiske relationer snarere end de personlige.3 Det giver imidlertid en skævvridning i forståelsen af det dansk-islandske forhold, fordi det i høj grad blev varetaget på netop det personlige plan, hvorimod statsmagten var fraværende i dagligdagen. Det dansk-islandske eksempel vil derfor kunne øge vores forståelse for individet og der personlige netværks betydning for de transnationale relationer og påvirkninger i en post-kolonial verden.

Ydermere havde danskerne efter alt at dømme langt større indflydelse på det islandske samfund, end det er tilfældet i mange af de andre lande, selvom gruppen på mange områder skilte sig ud socialt, økonomisk og kulturelt. Dansk sprog havde en vigtig funktion i Island bl.a. som administrationssprog over for centraladministrationen i København, og dansk spillede også en central rolle i skolen. Her var dansk første fremmedsprog, og desuden var mange fagbøger fx i gymnasiet og på erhvervsuddannelserne var på dansk. Det danske sprogs centrale status og funktion i Island hænger også sammen med, at mange islændinge fik deres uddannelse i Danmark. Indtil omkring midten af 1900-tallet var der en tradition i ret vide kredse at læse på dansk til både gavn og lyst. Mange islændinge beherskede af ovennævnte grunde dansk, og meget tyder på, at mange islændinge hellere end gerne ville tale dansk med danskere i Island, hvorimod danskerne benyttede sig af en dansk-islandsk variant af islandsk. Meget tyder på, at de danskere som i de allerseneste år har bosat sig i Island, tilegner sig islandsk på en anden måde, og den gamle dansk-islandske variant af dansk er på retur. Det er derfor væsentligt for projektet at få undersøgt og optaget denne særlige sprogvariant på bånd, inden den forsvinder. Projektet vil kunne kaste nyt lys over de processer, der ligger bag denne udvikling, og hvordan danskerne blev påvirket af islandsk kultur, og hvilken betydning de havde for det islandske samfund.

Tidsmæssigt er projektet afgrænset til perioden 1900-1970. Det 20. århundrede var præget af en gradvis ophævelse af de formelle bånd med først hjemmestyret i 1904, oprettelsen af Island som en suveræn stat i personalunion med den danske konge i 1918 og endelig oprettelse af den islandske republik i 1944. Det betød, at den danske minoritet i denne periode kom til at opleve en udvikling, hvor de gradvist ændrede position i samfundet, og hvor forudsætningerne for at opretholde en særlig dansk sprogvariant og en særlig dansk identitet og kultur derfor også ændrede sig. I begyndelsen af det 20. århundrede var danskerne en økonomisk og kulturel elite, der i stor udstrækning fungerede som repræsentanter for moderlandet. I forbindelse med en voksende islandsk national bevidsthed kom Danmark og danskere imidlertid også til at repræsentere et undertrykkende herrefolk. Der var desuden flere kriser i det dansk-islandske forhold omkring bl.a. sagen om retten til at flage med islandsk flag i 1913, omkring forfatningsændringerne og vedr. sagen om tilbageleveringen af de islandske sagaer. Tilbageleveringen af disse forbedrede forholdet mellem de to nationer, og det er på denne baggrund, at projektet har sat den øvre tidsgrænse her. Det må på denne baggrund forventes, at det til tider var svært at opretholde en dansk identitet i et samfund, der på nogle punkter var negativt stemt overfor Danmark.4 Det er dog uvist i hvor stor udstrækning den negative holdning til det danske påvirkede den danske minoritet og deres muligheder for at udfolde sin kulturelle egenart. Projektet vil dog kunne belyse, hvordan ændringerne i det dansk-islandske forhold blev oplevet af de folk, der gennemlevede dem på nært hold, men som ikke nødvendigvis havde direkte indflydelse på udviklingen.

Projektet er planlagt som en række delprojektet med fokus på sprog og historie med deltagere fra både Island og Danmark. Det islandske forskningsråd, Rannis, støtter projektet. Deltagere i projektet er fra islandsk side: Auður Hauksdóttir, docent i dansk og formand for Stofnun Vigdisar Finnbogadóttur og formand for projektet. Redigerer og skriver til en fælles antologi. Guðmundur Jónsson, professor i historie, deltager i ledelsen, vejleder for Íris Ellenberger, redigerer og skriver til antologien. Þóra Björk Hjartardóttir, vil undersøge danskerne sprog med vægt på afvigelser fra det islandske. Resultatet publiceres i antologien. Íris Ellenberger, ph.d.-stipendiat, undersøger danskernes samfundsmæssige og økonomiske stilling samt indflydelse på det islandske samfund. Resultatet publiceres som ph.d.-afhandling, samt i kortere form i antologien. De danske deltagere er: Erik Skyum-Nielsen, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, deltager i ledelsen. Christina Folke Ax, Ph.d. og post. doc., undersøger danskernes kultur og selvforståelse, deres relationer indbyrdes og til det omgivende samfund. Resultatet publiceres i antologien og som monografi. En sprogforsker, skal undersøge danskernes udtale og fravigelser fra standarddansk. Resultatet publiceres i antologien.

Þú ert að nota: brimir.rhi.hi.is